Et hotelophold i Lübeck er fyldt med kultur
Lübeck er en by, der er over 874 år gammel, hvorfor den har mange kulturhistoriske attraktioner at opleve i byen. Er du vild med kultur og med at lære noget, når du er på ferie, så kan Lübeck være den helt rette destination.
Du kan f.eks. få en fantastisk udsigt over den charmerende by, hvis du vælger at besøge St. Petri-kirken, som ligger i centrum af Lübeck. Her kan du efter 50 trappetrin og en elevatortur ende i 50 meters højde, hvorfra du kan få et overblik over byen.
Tager du på hotelophold i Lübeck er det næsten en uskreven regel at se Holstentor – en gammel, smuk byport, der er bevaret helt tilbage fra 1478.
Tag også forbi Lübeck Domkirke, hvis du vil se byens længste kirke, der måler intet mindre end 105 meter.
Hvis du er mere til natur end kultur, kan du også vælge et hotelophold på Sydfyn og blive hjemme i det ganske land.
Find smuthullet til Lübecks hyggelige baggårde
Dele af Lübeck har et meget moderne udtryk, men bag facaden i baggårde gemmer der sig et eventyrligt Lübeck med kulørte boliger, blomster og bænke.
Det specielle ved disse baggårde er også, at det ikke altid umiddelbart er nemt til at spotte indgangen hertil. Kig efter små åbninger i forhuset, hvor du igennem en smal smøge kan få adgang til de charmerende baggårde.
Mange vælger at besøge Lübeck i december. Et hotelophold i julen er noget helt specielt i denne del af Tyskland. Her kan I opleve de smukke og hyggelige julemarkeder, nyde en kop Glühwein og komme i den helt rigtige julestemning.
Sjove attraktioner, når du vælger et hotelophold i Lübeck
Lübeck er blandt andet kendt for deres produktion af marcipan, og det er derfor, du finder så mange marcipanbutikker i byen. Heriblandt er især marcipanbutikken Niederegger kendt for at producere lækker marcipan.
Mange vælger også at nyde et syn over byen fra vandet med kanalrundfart, hvor du på en guidet tur også har mulighed for at lære noget om byen. Du skal dog være opmærksom på, at det hele foregår på tysk, så har du ikke forstand på det tyske sprog, kan det være rart med en folder på Engelsk. Ellers kan du stadig nyde udsigten over den smukke by.
