Selvfølgelig skal I vælge et romantisk hotelophold
To lys på bord ser noget mere romantisk ud, når personen bag lysene er det menneske, du elsker. Et romantisk hotelophold bliver pludselig degraderet til blot et hotelophold, hvis det ikke er med partneren, du holder af.
Før du kan begynde din romantiske rejse, skal der altså lige udvælges den rette person til at frembringe den søde musik. Er den person fundet, er du et stort skridt tættere på det romantiske ophold.
Nu skal I to så finde frem til, hvordan rammer skal sættes for opholdet. I har kærligheden, men skal den understøttes af kulturoplevelser i en af de store byer i landet, eller skal I have ro og pleje i Danmarks mindre folkerige områder.
I skal også finde ud af, om maden på bordet skal smage godt eller guddommeligt. Skal I have massage- og spadage på opholdet? Og var det noget med, at lokationen gerne må være i nogenlunde afstand fra jeres hjem?
Sådan skaber I de perfekte rammer om jeres romantiske hotelophold
Jeres romantiske hotelophold vil se anderledes ud end jeres vennepars eller naboens romantiske hotelophold. Det vil endda se anderledes ud end det romantiske ophold, som naboværelset på jeres hotel har.
Derfor må I sammen begynde at lægge puslespillet. Hvis I gerne vil i teater, til koncerter, på museer, på bådture langs kanalen, hvorfor så ikke tage på et hotelophold i København. Hovedstaden er fuld af romantik, skønne spiseoplevelser og kultur i verdensklasse. Falder valget herpå, skal jeres hotel ikke nødvendigvis kunne tilbyde lige så mange faciliteter som med en mere afsides placering. I vil angiveligt bruge væsentlig mere tid ude end inde i hotellet.
Kærlighed i de store byer kan også opstå i andre byer tæt på jer, hvis I nu ikke gider København. Det kan særligt være ret antiklimatisk at søge efter kærlighed i København, hvis I bor der.
I stedet kan I tage et hotelophold i Aarhus, Aalborg eller Odense. I kan også drage ud af landet til Stokholm, Malmø eller Hamborg. Det kræver lidt ekstra planlægning og køretid. Med den rette planlægning er det dog intet problem.
Danmark er større, end hvad rygtet lyder
Vælger I at blive inden for de danske grænser, men vil gerne undgå støjen i byerne, så velkommen til “udkants Danmark”. Den ofte nedsættende vending beskriver de mange områder i landet, hvor romantikken virkelig kan hamre løs.
I kunne f.eks. tage på et hotelophold i Vestjylland. Den lange og vilde kyst strækker sig hele vejen fra den herlige sønderjyske dialekt til havene, der mødes i Nordjylland. Du finder store klitter, der er banket sammen af det voldsomme hav. Strandene er brede og flotte, perfekt til de romantiske gåture. Vestjylland byder på herlige gastronomi med frisk fanget fisk i de vilde og naturskønne omgivelser.
Er I mindre til at løbe fra de vilde bølger og blæst på jeres ophold, så tag på et romantisk hotelophold i Kerteminde. Byen er velkendt af snart alle danskere. Og selvom Fyn kan have det kedelige rygte af “bare af være en motorvej” mellem de store landsdele, så er Fyn fantastisk. Den fynske dialekt er sød, de mange frugtplantager og orangerier er herlige at besøge, kystlinjen og lystbådene er enestående. Fyn er stedet til det romantiske ophold med eller uden storbyen Odense.
Tag afsted, når det hele bamler
Et romantisk hotelophold er ikke mere magisk, end hvad I gør det til. Selv det mest vidunderlige romantiske hotel vil få sig noget af opgave, hvis det skal kunne fikse alle forholdet små og store problemer.
Det romantiske hotelophold skal ikke bruges som jeres parterapeut. I stedet kan I bruge det romantiske hotelophold til at søge væk, når I bare søger romantik og at være sammen jer to.
Det kunne være et hotelophold over nytår. I stedet for at bruge jeres korte ferie på at drikke jer fulde og larme, kunne I tage væk og finde ro, kys og kærlighed på et lækkert ophold sammen. Måske vil I faktisk kunne vende tilbage på arbejde som nogle af de irriterende personer, der er mere friske efter end før nytårsaften.
Træf ingen overilede eller dyre beslutninger
Inden du kaster flere tusinde kroner efter et dyrt ophold, så gør dig og jer den tjeneste lige at tjekke jeres valgmuligheder ud. Som nævnt kan romantik opstå alle steder. Romantikken bliver ikke nødvendigvis store, fordi I betaler flere penge for opholdet.
Det billige hotelophold kan være virkelig romantisk og luksuriøst. I må gå jeres behov grundigt efter. Det kan f.eks. betyde, at jeres ophold gøres uden for sæson.
Prisen falder og gæsterne bliver færre. Personalet kan give jer en bedre service, og I oplever ikke at skulle stille jer i kø, hver eneste gang I skal i buffeten, på museum eller i spa.
Det samme gælder, hvis det er et gavekort til et hotelophold, som skal indløses. Giv jer selv tid til at vælge det perfekte sted til den rette pris. Landet er fuld af skønne hoteller, som giver jer mulighed for at opleve den skønne natur og rige kultur.
Sluk forstyrrelserne og nyd jeres korte romantiske hotelophold
I har booket jeres romantiske hotelophold med middag. I sidder nu ved bordet og kigger på hinanden over stearinlysene. I snakker om fremtiden sammen og kommer ind i de dybe samtaler, hvor alt omkring jer er ligegyldigt. Nu larmer telefonen. Det er en kunde, chef, samarbejdspartner eller bror. Opkaldet er faktisk ret vigtigt, så telefonen skal altså lige tages. Resten af aftenen eller måske endda opholdet er spoleret.
Sluk jeres telefoner. I får ingen brug for dem over weekenden. Hvis de ikke kan slukkes, så sæt dem på lydløs og fjern alle alarmer og begivenheder i kalenderen. Det er endnu mindre sexet, romantisk eller tiltalende, hvis alarmen pludselig ringer kl.06.30 dagen efter jeres 7-rettes middag med vinmenu.
Sov så længe I kan og vil. Vågn op til en dag, hvor der ikke er 10 forskellige ting der jo lige skal klares. Tag ud i hotellets have og kig på urterne. Se ind i skoven og hør fuglefløjtene. Eller gå en lang tur på stranden og stop op på en hyggelig fiskerestaurant. I er afsted sammen jer to, forretningsturen kan fortages en anden gang.

